Dagens billede af skolehunden Thomas

Ord er vist unødvendige

Kort over Vædderbo Skole- og Uddannelsescenter

Pædagogikkens nøglebegreber

Nedenstående begreber er alle vigtige i det pædagogiske arbejde. De er essensen i det pædagogiske håndværk. Det er et komplekst og meget "bredt" felt, som det kan være svært at navigere indenfor. Det kræver refleksion og øvelse at gå fra at vide til at kunne til at gøre. 

Læring

Omsorg

Identitet

Relation

Inklusion

Udvikling
Dannelse
Motivation
Livskvalitet

Opdragelse

Fagidentitet

Samarbejde

Observation

Socialisering

Menneskesyn

Anerkendelse

Dokumentation

Kommunikation

Ressourcetænkning

Pædagogisk refleksion

Hvordan skal vi præsentere programmet for Vædderbos personale forud for samarbejdsdagen?

Det er vigtigt:

- at, I har et gennemtænkt og gennembearbejdet program
- at I har et program, der kan justeres på både tid og indhold
- I beskriver jeres tanker omkring tilgang til målgruppen
- I viser stort engagement og interesse
- I viser ønske om samarbejde med skolens personale

Så tænk:

- hvad vil vi
- hvorfor vil vi det
- hvad er målet / formålet
- hvordan gør vi det

Teknologiske hjælpemidler for børn og unge med ADHD og Aspergers

Se her:
Spændende oplæg v. Anders V. Lund fra Institut for kommunikation og handicap i Region Midtjylland

Skolehunden Thomas

Gå til Thomas' facebookside: Skolehunden Thomas

Citat fra siden: "Kevin er ny dreng i vores afdeling. Han er rigtig glad for Thomas. 
Da Thomas lagde hovedet op på Kevins ben, udbrød Kevin glad "Se, han er helt tryg ved mig. Han kan godt lide mig..."
Det er en vidunderlig og vigtig følelse for os alle, at føle os vigtige og elskede. 
-God mandag til alle."

Samarbejdsdagens succeskriterer

Hvilke succeskriterier skal vi opstille for dagen?

Kunne det fx være:

- glade elever og lærere
- aktive elever
- elever, der søger kontakt med jer
- elever, der oplever en anderledes skoledag
- præsentation af en vifte af aktiviteter, der rammer eleverne
- aktiviteter, der kræver et samarbejde mellem eleverne indbyrdes
- PAU-elever, der er på "stikkerne" og yder deres bedste
- PAU-elever, der sætter spor hos elever og lærere og baner vej for fortsatte besøg

Drøft det i grupperne.

Differentieringsformer

Forskellige differentieringstyper

- Differentiering af undervisningen – pædagogisk differentiering
- Differentiering af uddannelsen – organisatorisk differentiering
- Differentiering af individuelle deltagelsesbaner

Typiske differentieringsformer i
undervisningen

- Eleverne arbejder med forskellige typer af opgaver
- (forskellige/samme niveauer – forskellig/samme emne)
- Eleverne arbejder med forskellige typer af cases eller problemstillinger
- (forskellige/samme niveauer – forskellig/samme emne)
- Eleverne arbejder med forskellige innovationsopgaver
- (forskellige/samme niveauer – forskellig/samme emne)
- Eleverne arbejder ved forskellige arbejdsstationer
- (forskellige/samme niveauer – forskellig/samme emne)

Differentiering af læringsmål i
undervisningen

- Eleverne kan få opstillet forskellige mål for deres niveau af forståelse af
teoretisk viden som de skal opnå i lærerprocessen.
- Eleverne kan få opstillet forskellige mål for deres niveau af håndelag og
tavs viden som de skal opnå i læringsprocessen.
- Eleverne kan få opstillet forskellige niveauer af samarbejde og
relationsdannelse som de skal opnå i læringsprocessen.
- Eleverne kan få opstillet forskellige mål for deres niveau af kompleksitet
som de skal opnå at kunne håndtere i læringsprocessen

Differentiering i graden af processtyring i
undervisningen

- Læreren kan vælge at differentiere i graden af styring af
undervisningsprocessen – f.eks. mellem eller mindre stram styring
- Læren kan vælge at differentiere graden deduktiv og induktiv undervisning
- Læreren kan lade forskellige elever få forskellige mænger af tid til opgaven
- Læreren kan give forskellige grader af hjælp til at få eleven til at forstå
sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelsen.

Differentiering i undervisningens indhold

- Læreren kan lade forskellige elever anvende forskellige materialer,
forskellige typer af teknologi samt forskellige hjemmesider eller app’s
- Læreren kan vælge at forskellige elever skal arbejde med forskellige
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser. – f.eks. mere eller mindre øvelse
- Læreren kan vælge at lade forskellige grupper af elever arbejde med
forskellige emner ud fra elevernes interesse.

http://uddannelseslaboratoriet.dk/

Planlægning af samarbejdsdag på specialskole

Hvordan præsenterer skolen sig på nettet?

Vædderbos Skole og Uddannelsescenter har en række forskellige undervisningstilbud med integreret behandling til udsatte børn og unge, som har socio-emotionelle vanskeligheder i en sådan grad, at de ikke kan inkluderes i ordinære skole- og uddannelsestilbud.

Overordnet set udgør vores målgruppe børn og unge, mellem 10 og 25 år, med en ujævn social, personlig og faglig udviklingsprofil, og som på forskellig vis lever med konsekvenserne af et mangelfuldt opvækstmiljø, omsorgssvigt og ofte også diagnoser som f.eks. ADHD, tilknytnings- eller personlighedsforstyrrelser og lignende.
Elever og studerende har det tilfælles, at de alle har en meget begrænset evne til selv- og affektregulering, ofte med udad reagerende, voldelig, misbrugende og selvskadende adfærd til følge.

Målgruppen er desuden karakteriseret ved at have en skolehistorik med mange skift og nederlag, hvilket fordrer et særligt anerkendende og støttende læringsmiljø med mulighed for vidtgående, kompenserende specialundervisning. Vi tilrettelægger og afstemmer både undervisning og behandling, så det passer præcist til den enkeltes helt særlige behov.

Værdier og menneskesyn

Vi tager udgangspunkt i, at alle mennesker er ligeværdige og kompetente, men ikke ligestillede. Det enkelte menneske har ret til at vælge og til at drage konsekvenserne af sine valg. De børn og unge, vi møder på opholdsstedet, er unge, der sjældent har fået opfyldt deres behov og som i deres opvækst ikke har fået tilstrækkelige kvalificerede betingelser for sund og normal påvirkning.

 Det er unge, hvis opvækstbetingelser eller svigt gennem opvæksten har givet dem en skæv tilgang til livet, andre mennesker og til sig selv. De har således ingen eller meget ringe erfaring med succes og med at være værdsat af andre mennesker. De anser sig selv for at være mindre værd og ringere mennesker.

De unge møder empatiske og omsorgsfulde medarbejdere, som sørger for, at forholdene omkring den unge er i orden og derved skaber nogle rammer om og relationer til den unge, som gør det muligt for ham/hende at lære at klare sig selv. Den unge vil blive mødt af medarbejdere, som skal skabe den trygge og faste base for dem, som er fundamentet for udvikling. Et rum, hvor den unge vil mærke omsorg og anerkendelse og forståelse.

Vi tror på muligheder frem for begrænsninger. Man kan ikke ændre på fortiden og gøre fejlene om, men man kan gøre en indsats for, at fremtiden skal blive anderledes og bedre.

Medarbejderne indgår i en dialog med den unge og vil via denne være med til at støtte og vejlede den unge, som via sin adfærd viser os, at han/hun selv er i stand til at bestemme på en hensigtsmæssig og acceptabel måde – fra ydre styring til indre styring.

Vi arbejder primært med de unge i en til en relationer. Samtidig er vi bevidste om, at en væsentlig del af den menneskelige udvikling foregår i relationen med andre mennesker. Det er derfor vigtigt, at de unge hurtigst muligt opnår tilstrækkelige sociale kompetencer til at kunne indgå i større sammenhænge.

Målgruppen 

• Tidlige følelsesmæssige skader
• Antisocial personlighedsforstyrrelse
• Incest
• ADHD og andre relaterede diagnoser
• Begyndende misbrugere af hash, amfetamin eller andre lignende stoffer
• Ovenstående med domsanbringelse, jf. Straffelovens § 74 a, herunder voldelige og kriminelle unge – her taler vi ikke unge, der er surrogatfængslet, men unge der har haft større eller mindre tilknytning til det kriminelle miljø og som anbringes under ungdomssanktion.

Målgruppen rummer ikke:

• Fysisk og psykisk udviklingshæmmede
• Intravenøse misbrugere, såkaldte junkier
• Skizofrene unge og/eller unge med en meget tung psykiatrisk lidelse

http://vadderbo.dk/index.php/16-vaedderbos-skole/49-velkommen-til-vaedderbos-skole-og-uddannelsescenter

Et indspark fra virkeligheden

Vi havde i dag besøg af Stephan Dalgaard (nyuddannet pædagogisk assistent), der levende fortalte om hverdagen i en specialklasse.
Det gav et godt indblik i et spændende og udfordrende arbejde, som kræver mange kompetencer.

25 gode råd!

25 gode råd fra ADHD-foreningen

Det inkluderende klasseværelse

Faktorer i specialpædagogikken

Når I planlægger et forløb med eleverne fra casen, kan det være godt at forholde sig til:

- relationsdannelse
- inklusion
- ressourcetænkning
- mål og succeskriterier (7-kanten kan med fordel anvendes)
- motivation
- læringsstile
- teknologi
og
- ...........
- ...........
- ...........
og selvfølgelig som tidligere nævnt
- differentiering
- indretning af klasserummet

Der "flippes" og "blendes"

Pædagogikken og didaktikken ændrer sig i takt med tiden. Det giver nye vinkler og inspiration indenfor skoleverdenen. The flipped classroom, Flipped learning og Blended learning er relativt nye på banen. I kan overveje, hvordan det kan anvendes indenfor specialpædagogikken.

Hvad er The flipped classroom?

Man vender tingene på hovedet - der byttes om på hjemmearbejde og skole arbejde. Eleverne modtager instruktioner og viden, omkring et emne derhjemme, typisk via video, og arbejder med lektierne i skolen i stedet. Man flipper undervisningssituationen.

Hvad er så Flipped learning?

Flipped Learning stikker mere dybt. Udover at indeholde de samme fordele og den samme tilgang, som i Flipped Classroom, definerer Flipped Learning Networket også 4 grund- elementer, som skal være opfyldt, før man kan kalde sin undervisning, for en Flipped Learning tilgang.

De 4 grundelemeter er:

• Fleksibelt miljø
• Ændret læringskultur
• Bevidst valg af indhold, der gør undervisningen elev aktiverende
• Professionelle lærere – tilpasse sig behovet for støtte og vejledning ift. eleverne

kilder: laeringsrummet.dk / laeringsteknologi.dk

Hvad er Blended learning?

Blended learning er et godt bud på et læringsdesign, der tilgodeser de udfordringer, vi står overfor i skolen i dag, hvor mængden af tilgængelig information eksploderer. Undervisningen handler ikke udelukkende om, at læreren overfører faktuel viden og færdigheder til eleverne, men den handler i højere grad om, at eleverne lærer at lære og at indgå i lærende praksisfællesskaber.
Blended learning er en blanding af tilstedeværelsesundervisning og netbaseret undervisning, hvor der kræves overvejelser om, hvilke former for viden eleverne skal lære, og hvilke pædagogiske metoder og teknologier der fremmer dette.

Casearbejde

I skal forestille jer, at I arbejder i en specialklasse, hvor eleverne er 6 drenge med ADHD og andre psykiske handicap. De er i alderen 9-11 år.
Eleverne er: Mads på 9 år. Han er ny elev i klassen. Er blevet flyttet fra en "normalklasse", da det viste sig ikke at være muligt at inkludere ham i det sociale fællesskab. Han bliver meget let meget ked af det. Så vil han være alene og ikke være sammen med hverken voksne eller børn.
Magnus er 11 år og har været i specialklassen siden 1. klasse. Han befinder sig godt i klassen, men har svært ved at acceptere, når der kommer nye elever til. Det har flere gange givet store problemer, da han er direkte fjendtlig overfor nytilkomne.
Hans er også 11 år og meget udadreagerende og må ofte fastholdes, når han får et raserianfald. Nogle af de andre elever er bange for ham, så han er noget isoleret i klassen.
Søren, Niels og Kasper må I selv give en profil. Det samme gælder Nikolaj på 10 år, som skal starte i klassen i nær fremtid.
I skal planlægge et forløb i faget billedkunst. Det er eneste fag på skemaet i en hel uge ud fra et bestemt tema, som I selv bestemmer.
I jeres planlægning vil begrebet differentiering naturligt være i spil i forskellige former. Differentieringen skal være tydelig.

En del af opgaven går ud på, at I skal skabe et læringsrum, der tilgodeser alle eleverne her. Til det formål skal I bruge: Classroom Architect

Den sidste dag i valgfagsforløbet, skal I præsentere:

- jeres undervisningsforløb og

- læringsrummet

Differentiering en vej til inklusion

UVD-MODELLEN

UVD-modellen er udarbejdet på baggrund af og afspejler en grundforståelse for, at der arbejdes med et pædagogisk princip om undervisningsdifferentiering, der tager afsæt i en komplementær forståelse af forholdet mellem undervisning og læring. Undervisning er en særlig social relation og proces, hvor der målrettet ydes støtte til elevers læring, og hvor udvikling af læremotivation - gennem samarbejde om læringsmål og fagligt indhold - indgår som en central del af undervisningen

Modellen har som formål at stilladsere lærernes konkrete arbejde med at forstå og omsætte undervisningsdifferentiering i praksis.

Modellen kan anvendes både i planlægning af en enkelt lektion/dobbeltlektion og i et samlet undervisningsforløb og består af tre dimensioner:

1. En horisontal dimension, der beskriver de grundlæggende faser, som undervisningen forløber i, nemlig en indlednings- og målformuleringsfase, en arbejds- og udforskningsfase og en evalueringsfase.

2. En vertikal dimension, der sætter fokus på lærerens samarbejde med elever om mål i undervisningen, og som beskriver forskellige niveauer og en progression for elevernes arbejde med det faglige indhold i undervisningen.

3. En dynamisk samarbejdsdimension, som beskriver det samarbejde og de lærer-elev og elev-elevinteraktioner, der kan stilladsere elevernes motivation og deltagelse i undervisningen.

"Intelligent undervisningsdifferentiering" v. Jens Rasmussen

Citat:
"Tiden synes inde til overvejelser over indførelse af intelligent undervisningsdifferentiering, ligesom vi kender det fra intelligent trafikregulering. Her reguleres trafikken ikke blot ved én fastsat fartgrænse, men ved skiftende fartgrænser alt efter trafiktæthed, vejrforhold, vejens beskaffenhed og så videre. Således ved vi - fra forskning - at svage elever og stærke elever, som ikke behøver at være de samme i alle fag eller i forhold til alle emner, har brug for forskelligt tilrettelagt undervisning. Elever, der har svært ved et emne, har ofte brug for struktur om arbejdet, gentagelse og mere tid, mens stærke elever ikke har brug for mere af det samme, men for at kunne arbejde med kritiske spørgsmål til emnet og for at kunne anvende det lærte til noget."

Intelligent undervisningsdifferentiering
› Indhold og metode er midler til opnåelse af mål
› Sikre den enkelte elev optimalt udbytte af skolen
› Indstilling til undervisning
› Drop længslen efter den homogene klasse
› Læreren må besidde bredt repertoire af undervisningsformer og vide, hvad de egner sig til

› Didaktisk begrundet differentiering

Et site om undervisningsdifferentiering

Hvad er specialpædagogik?

Specialpædagogik

"Den moderne definition på specialpædagogik bliver, at det er betegnelsen for en pædagogisk virksomhed, der sættes ind for at forhindre en udgrænsning af individer eller grupper af individer på grund af disses forskelligheder. Målet er at tage hensyn til eller ligefrem udnytte menneskelige forskelligheder. Når dette mål er opnået, har vi den rummelige, inkluderende skole - skolen for alle."

(Kilde: undersøgelse af specialundervisningen i Danmark v. Niels Egelund)

Eksempel på specialpædagogisk skoletilbud: Geelsgaardskolen

Geelsgaardskolens hjemmeside

Film om dagligdagen på skolen

IKT på Geelsgaardskolen

Specialpædaogik - et valgfag på PAU-uddannelsen

Valgfagsuge for PAU13 / 14 – januar 2015 v. Kirsten Viborg

Fag: Specialpædagogik

Niveau: Avanceret

Vejledende varighed: 1 uge = 28 timer

Mål

Eleven:

A. kan på baggrund af viden om normalitet observere afvigelser og reflektere over den enkeltes udviklingsmuligheder,

B. kan i sin professionelle praksis arbejde respektfuldt med børn, unge og voksne med særlige fysisk, psykiske eller sociale behov med udgangspunkt i den enkeltes potentialer, ønsker, behov og selvbestemmelse,

C. kan arbejde reflekteret på baggrund af omfattende viden om samfundets social- og sundhedspolitiske indsats over for borgere med særlige behov.

Bedømmelse: Eleven standpunktsbedømmes med ”Bestået/Ikke bestået”

Tidspunkt	Indhold	Bemærkninger
Torsd. 8.1.	Intro til valgfagsugens mål, indhold og forløb Præsentation af blog	Der er 2 forskellige opgaver i forløbet: 1. Casearbejde ifht. specialklasse 2. Forberedelse af besøg på Vædderbo den 26. februar
Fred. 9.1.	I arbejder selvstændigt med case Et indspark fra virkeligheden: Stephan Dalgaard kommer og fortæller om at arbejde i en specialklasse*	* 10.05-12
Mand. 12.1.	I arbejder videre med casen
Tirsd. 13.1.	Oplæg omkring besøget på Vædderbo Der planlægges aktiviteter og laves et foreløbigt program for dagen
Onsd. 14.1.	Færdiggørelse af arbejdet Program for samarbejdsdagen på Vædderbo hænges op i klassen Præsentationer, afrunding og evaluering ifht. casearbejde*	* fra kl. 11.00 -

I skal arbejde i nedenstående grupper igennem hele ugen.

1. Morten Rix, Kjeld, Anna L, Niels og Bolette                STU-elever                                           

2. Kasper, Jonas, Anders Juul og Camilla                        Grundskoleelever                                                

3. Anders Jungle, Dennis og Alexander                           Grundskoleelever

4. Jørgen, Anna, Tatiana og Lars                                       Grundskoleelever                      
5. Mette, Dannie, Anja, Gitte                                            STU-elever

           Nøgleord i valgfaget Specialpædagogik

      Ressourceorienteret og anerkendende pædagogik skaber gode betingelser for udvikling.
                               Den rette tilgang får mennesker til at vokse og blomstre.

Definition: Anerkendelse af nogens værdi, status, vigtighed, berettigelse el.lign. (Den danske ordbog)