onsdag den 7. januar 2015

Der "flippes" og "blendes"

Pædagogikken og didaktikken ændrer sig i takt med tiden. Det giver nye vinkler og inspiration indenfor skoleverdenen. The flipped classroom, Flipped learning og Blended learning er relativt nye på banen. I kan overveje, hvordan det kan anvendes indenfor specialpædagogikken.

Hvad er The flipped classroom?


Man vender tingene på hovedet - der byttes om på hjemmearbejde og skole arbejde. Eleverne modtager instruktioner og viden, omkring et emne derhjemme, typisk via video, og arbejder med lektierne i skolen i stedet. Man flipper undervisningssituationen.


Hvad er så Flipped learning?


Flipped Learning stikker mere dybt. Udover at indeholde de samme fordele og den samme tilgang, som i Flipped Classroom, definerer Flipped Learning Networket også 4 grund- elementer, som skal være opfyldt, før man kan kalde sin undervisning, for en Flipped Learning tilgang.
De 4 grundelemeter er:
  • Fleksibelt miljø
  • Ændret læringskultur
  • Bevidst valg af indhold, der gør undervisningen elev aktiverende
  • Professionelle lærere – tilpasse sig behovet for støtte og vejledning ift. eleverne
kilder: laeringsrummet.dk / laeringsteknologi.dk



Hvad er Blended learning?


Blended learning er et godt bud på et læringsdesign, der tilgodeser de udfordringer, vi står overfor i skolen i dag, hvor mængden af tilgængelig information eksploderer. Undervisningen handler ikke udelukkende om, at læreren overfører faktuel viden og færdigheder til eleverne, men den handler i højere grad om, at eleverne lærer at lære og at indgå i lærende praksisfællesskaber.
Blended learning er en blanding af tilstedeværelsesundervisning og netbaseret undervisning, hvor der kræves overvejelser om, hvilke former for viden eleverne skal lære, og hvilke pædagogiske metoder og teknologier der fremmer dette.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar